”Begyndte kristenhedens konflikter med islam med Urban d. 2.’s korstogstale?”, (m. M. Pihl) Bocca della Verità, marts 2022 [Find og læs her]

Den mest udbredte myte om korstogene er, at korstogene alene udsprang af vesteuropæiske forhold. Korstogene havde således intet med islams forudgående ekspansion, angreb på og undertrykkelse af kristne i at gøre. Korstogene skyldtes udelukkende de kristne vesteuropæeres aggression. Havde det ikke været for denne uprovokerede aggression, havde den kristne og muslimske verden levet i fred med hinanden, lyder forklaringen. Men er det nu sandt?

 
 

”Mødte Columbus modstand i sin samtid, fordi kirken mente, at jorden var flad?”, Bocca della Verità, dec. 2021 [Find og læs her]

Troede man i middelalderen troede, at jorden var flad – og var dette årsagen til, at Columbus i sin tid havde svært ved at opnå opbakning til sin plan om at sejle mod vest for at finde en søvej til Indien? Dette er en sejlivet myte. Det er værd at se nærmere på det middelalderlige verdensbillede og gennemgå det reelle årsager til, at Columbus i første omgang blev mødt med skepsis. Desuden forklares baggrunden for den omtalte mytes opståen opståen i denne artikel.

 
 

”Blev biblioteket i Alexandria ødelagt af kristne?”, Bocca della Verità, juni 2021 [Find og læs her]

Det er en udbredt myte, at det navnkundige bibliotek i Alexandria skulle have lidt den kranke skæbne at blive ødelagt af kristne i 391. Mange har siden 1700-tallet beredvilligt godtaget denne fortælling. Problemet med denne påstand er dog, at det, man forstår ved Alexandrias berømte bibliotek, var forsvundet lang tid før 391. De samtidige kilder nævner da heller ikke noget om ødelæggelse af bøger eller et bibliotek i Alexandria i 391.

 
 

”Blev Hypatia dræbt, fordi hun var en ikke-kristen kvinde, der dyrkede videnskaben?” Bocca della Verità, marts 2021 [Find og læs her]

Siden Oplysningstiden har den kvindelige naturfilosof, Hypatia, der blev myrdet i Alexandria i 415 e.Kr., været genstand for en del mytedannelser. Man har således fremstillet hende som en martyr for videnskaben, hvis fremskridt brutalt blev forsøgt hindret af overtroiske kristne. Men er det sandt – og blev Hypatia dræbt af kristne, fordi hun var en ikke-kristen kvinde, der dyrkede videnskaben?

 
 

"Korstog og kykloper", Tidehverv, maj 2018, s. 78-80. [Genudgivet her]

Efter Carsten Selch Jensen var flygtet fra og forsøgt at kvæle debatten om korstogene, kom historieprofessor Kurt Villads Jensen ham til undsætning. Men som det fremgår her, viste det sig snart, at end ikke Villads Jensen kunne bortretouchere den veldokumenterede historiske kendsgerning, at islams angreb på kristenheden og undertrykkelse af kristne var med til at forme korstogsbevægelsen.  Der gives her en række eksempler, ligesom Villads Jensens ubalancerede fremstilling af korstogene imødegås.  

 
 

"Kong Jensen i de blindes rige", (m. M. Pihl) Tidehverv, marts 2018, s. 58-62. [Genudgivet her]

Et forsøg på at indgå en åben debat med professor i kirkehistorie, Carsten Selch Jensen, om baggrunden for korstogene. Desværre fik Selch Jensen kolde fødder. En række usaglige og kvalificerede udsagn fra dennes side imødegås alligevel her. Derudover udstilles bl.a. historieprofessor Brian McGuires manglende viden om korstogene – og en række konkrete spørgsmål stilles til Selch Jensen, som han dog aldrig har vist sig i stand til at svare på.  

 
 

”Førte Karl den Store jihad?”, (m. M. Pihl) Kronik i Kristeligt Dagblad, 1. maj, 2017 [Genudgivet her]

En del historikere vil helst ikke tale om de muslimske erobringskrige i den tidlige middelalder. Fremhæves disse, lyder det næsten apologetiske svar ofte: De kristne herskere var jo ikke spor bedre – de førte også uprovokeret hellig krig for at omvende hedninge til kristendommen. Yndlingseksemplet er gerne Karl den Stores krig mod sakserne. Men sakserkrigene blev ikke erklæret hellige og det overses ofte, at ledende gejstlige tog afstand fra frankernes brutale fremfærd.

 
 

”Cicero og den romerske stat”, kapitel i: U. Grubb & D. Kyng (red.) En bedre verden. Historie på tværs. Gyldendal, 2013, s.29-56.

En gennemgang af Ciceros liv og politiske virke. Ciceros ideer om den gode stat, fællesskabet, lovene, borgerskabet og styreformerne præsenteres i lyset af de græske statsteoretikere og den særlige romerske tradition. I forlængelse heraf forklares udviklingen af det politiske system under den romerske republik og den senrepublikanske krise.  Endelig diskuteres Ciceros eftermæle og hans betydning i dag.

 
 

”'Det, der ligner sandheden'. Havde Cicero en konsistent teologi i sine filosofiske skrifter?” (artikel, Historisk Tidsskrift, 111 (2), 2011 (udg. 2012)) s. 337-381 [Læs]

I modsætning til en udbredt opfattelse om, at Cicero var en eklektisk filosof, der ikke ydede egentlige bidrag på det religionsfilosofiske område, argumenterer denne artikel for, at han gav konsistente og sammenhængende svar på en række spørgsmål vedrørende blandt andet gudernes natur, skæbnens betydning og ikke mindst spådomskunsten, som han kombinerede til en original men logisk konsistent filosofisk og religiøs livsforståelse.

 
 

”Scavenius: 'Det var lettere, hvis vi kunne kalde os nationalsocialister'”, NOMOS, 2009 (7:2) s. 91-106. [Find og læs her]

En kritisk vurdering af den danske udenrigs- og senere statsminister E. Scavenius’ rolle under den nazistiske besættelse af Danmark 1940-1945. Øjenvidneskildringer i den tidligere udenrigsminister og partifælle P. Munchs dagbøger, tegner billedet af Scavenius’ indstilling overfor nazisterne som langt mere følgagtig, end normalt antages. Scavenius’ villighed til at gå langt – endda meget langt – gav samarbejdsregeringen store problemer.

 
 

”Flamsk forår?” (m. M. Uhrskov Jensen). NOMOS, 2009 (7:1) s. 95-114 [Find og læs her]

Debatinterview med ledende politikere inden for den flamske selvstændighedsbevægelse. Deres syn på Belgiens historie og landets tiltagende splittelse mellem valloner og flamlændere belyses gennem deres holdning til det belgiske parlamentariske system, indvandring, den økonomiske udvikling samt forholdet til Holland og EU. Der tegnes et billede af et stadigt mere anspændt politisk klima i det lille europæiske land.

 
 

"Pious Philosophers. Cosmologies and Religious Identities", artikel i A. H. Rasmussen et al. (eds.), Religion and Society, Rom 2008, s.285–292. [Køb antologi på Amazon] [Læs artikel]

En undersøgelse af antikke filosoffers fremstilling af sig selv som repræsentanter for en særlig fromhed og den rette indstilling over for guderne og det guddommelige. I opposition til visse dele af de ældre mytologiske fremstillinger af guderne og den traditionelle gudsdyrkelse præsenterede de filosofiske skoler deres egne bud på det guddommeliges natur og menneskets muligheder for at interagere med det overmenneskelige.

 
 

”Længe leve mangfoldigheden? Betragtninger angående multikulturen", kapitel i: M. E. Juul Nielsen & K. Støvring (red.): Den borgerlige orden. Tanker om borgerlighed og kultur, Gyldendal 2008, s.72-92

Et debatindlæg med præsentation af nyere teorier angående kulturens betydning for civilsamfundet. På baggrund af f.eks. Christopher Lasch, Samuel P. Huntington, Douglas C. North, Robert D. Putnam, Alberto Alesina og Francis Fukuyama drøftes emner som senmodernitet og multikulturalisme, tillid, kulturelle konflikter, civilisatoriske sammenstød og social kapital.   

 
 

"Multikulturalismens fortalere" NOMOS 2008 (6:1) s.25-37 [Find og læs her]

Et debatindlæg med en kritisk gennemgang af de seneste årtiers postmarxistiske og ultraliberalistiske fortalere for multikulturalisme i Danmark – som f.eks. Christian Braad Thomsen, Klaus Rifbjerg, Carsten Jensen, Uffe Ellemann-Jensen og Thøger Seidenfaden. Med forskelligt ideologisk udgangspunkt har disse stået som repræsentanter for en kritik af de vestlige samfunds traditionelle kulturværdier.

 
 

”Guder, varsler og ritualer i den romerske verden”, kapitel i: B. Fonnesbech-Wulff & P. Roslyng-Jensen (red.) Historiens Lange Linjer. Gyldendal, 2006, s.59-74 [Læs mere / køb]

En gennemgang af den antikke romerske religion. Her belyses romernes syn på guderne, deres forestillinger om ritualernes magt, forholdet mellem mennesket og det guddommelige, offentlig og privat gudsdyrkelse i byen og på landet, forfædrenes tradition, varsler og deres rolle i den statslige gudsdyrkelse, trolddom, begrebet overtro – og senere religiøse strømninger, der udfordrede den traditionelle romerske religion.

 
 

”Mao – den ukendte historie” (anmeldelse), NOMOS, 2006 (4:2) s. 95-115 [Find og læs her]

En anmeldelse af Jung Changs og Jon Hallidays omfattende biografiske værk om Mao (1893-1976). Gennem 27 år stod Mao Tse-tsung i spidsen for det kinesiske kommunistiske regime, der anslås at have haft 70 millioner menneskeliv på samvittigheden. Her gennemgås hovedpointerne i Changs og Hallidays rystende portræt at en statsleder, der stadig nyder ikonlignende status blandt visse politiske grupperinger.

 
 

”Når kultur betyder noget – Kulturens betydning for civilsamfund og social kapital” (m. Jens C. Cini), NOMOS, 2004 (2:2) s. 29-70 [Find og læs her]

I denne artikel udvikles begrebet social ’sammenhængskraft’ på baggrund af en gennemgang af nyere teorier angående kulturens betydning for civilsamfundet. Tillid og social kapital drøftes med udgangspunkt i samfundsstudier foretaget af bl.a. Edward Banfield, Robert D. Putnam, Richard Florida og Alberto Alesina – samt World Values Survey-studier. Begrebet ’sammenhængskraft’ er siden blev brugt i flere sammenhænge.

 
 

”Robert D. Kaplan: Var demokratiet blot for en stund” (oversættelse), NOMOS, 2003 (1:2) s. 5-31

”Rejser i anarkiet. Verden ifølge Robert D. Kaplan”, NOMOS, 2003 (1:2) s. 107-127 [Find og læs her]

Oversættelse af artikel ”Was Democracy Just a Moment?” og en præsentation af Robert D. Kaplans (f. 1952) virke som journalist i verdens brændpunkter og hans samfundsanalyser, der kalder på vestlig selvreflektion og politisk realisme.

 
 

”Det episke sind. Tolkiens forfatterskab og livssyn”, NOMOS, 2003 (1:1) s. 83-121 [Find og læs her]

En præsentation af J. R. R. Tolkiens liv og forfatterskab, herunder hans idé om ”det episke sind” og ”modets teori”. Tolkiens brug af fortidens litterære tradition som inspiration sættes i relation til hans forståelse fremhævelse af Vestens kulturarv. Hans værdsættelse af sin engelske hjemstavn og hans beklagelse over det industrisamfundets ødelæggelse af naturen samt hans religiøse konservatisme belyses gennem uddrag af hans værker og breve.

 
 

 

 
 

Kontakt

 
 

 

 

 

 

 

HJEM | OM | NYT | BØGER | ARTIKLER| VIDEOER | MEDIER